Certifikat parterapeut terapeut coach, Løvendahls akademi, Daisy Løvendahl, Cecilie Kristensen

Uddannelse og professionel baggrund

  • Jeg blev uddannet sygeplejerske i Januar 2016 i København, og jeg arbejder stadig i faget, nu på deltid.

  • Jeg er uddannet parterapeut, terapeut, sexolog og coach hos Daisy Løvendahl, ved Løvendahls Akademiet, færdiguddannet i april 2023.

Interessen for det mellemmenneskelige, relationer, psyken og livskvalitet begyndte længe forinden jeg startede uddannelse og at arbejde med det professionelt.

Det har altid været en stor del af min person at læse, stille filosofiske spørgsmål, og forholde mig nysgerrig og anerkendende. Jeg vil mene at jeg besidder en særlig styrke og evne, der gør at arbejdet med mennesker falder mig meget naturligt.

I jobbet som sygeplejerske er jeg vant til og trænet i, at møde mennesker i forskellige faser af deres liv. Jeg har vidnet hvad omsorg kan og hvor meget det betyder!

Jeg har erfaret hvilken stor forskel det gør for den enkeltes livskvalitet og oplevelse, at føle sig SET, HØRT, ANERKENDT og RUMMET.

Som terapeut og parterapeut har jeg formået at gøre min særinteresse i at finde årsag og sammenhæng i handling og adfærd, til et professionelt virke. Jeg har i det terapeutiske arbejde stor nytte og gavn af min erfaring fra min profession som sygeplejerske.

Jeg sørger for og ser det som min pligt, at jeg holder mig opdateret på ny viden. Dette bla. ved at være en del af Alumni netværket for terapeuter og sexologer der er uddannet på Løvendahls Akademiet.

Fremadrettet skal jeg deltage i forskellige kurser, i temadage, sparre og gå i supervision med kollegaer fra faget.

Jeg har derudover planer og drømme om på et senere tidspunkt at videreuddanne mig inden for dette felt, simpelthen fordi jeg brænder så meget for det, at jeg slet ikke kan lade vær! :-)

I arbejdet som terapeut er jeg forpligtet til at følge regler og etik. Jeg har tavshedspligt og opbevarer ikke personfølsomme oplysninger tilgængeligt for andre.

At kalde sig terapeut og sexolog er IKKE en beskyttet titel, i princippet kan alle og enhver kalde sig for dette.

Derfor vil jeg gerne opfordre til, at ønsker man at benytte terapi, bør man sætte sig lidt ind i mennesket bag. Hvem er terapeuten der holder rummet og udøvelsen.

Selv ville jeg fx sikre mig;

  • at min terapeut har noget relevant baggrund/uddannelse der retfærdiggøre deres titel, er det relevant i forhold til hvad der tilbydes og det de siger de har forstand på.

  • Hvordan terapeuten arbejder i praksis, hvilken terapiform udbydes der.

  • Er der pålidelige kilder der kan give en anbefaling, fx tidligere klienter eller uddannelsessteder du kan bede om udtalelser fra.

Undersøg hvad terapeuten tilbyder ift. hvad du søger hjælp til :-)

At vælge den rette terapeut er en stor beslutning. Der skal tillid til for at give sig hen til arbejdet med sig selv.

Der findes forskellige former og typer af terapi, hvad ønsker du, er det fx kropsterapi, samtale noget helt tredje eller måske en kombination?

Der er rigtig mange terapeuter på markedet at vælge imellem - derfor vil jeg anbefale at afsætte sig tid til, at vælge og finde det gode match.